Foredrag
Musikalsk fortælling - Et liv med trompetmusik
Trompetisten blæser til samling og serverer musikalske lækkerier!
Musikalske anekdoter og causerier over et liv med trompetmusik, krydret med god musik er hovedingredienserne, når trompetisten Henrik Rønnow lader musik og fortælling forenes. Det er fortællingen om trompetens glorværdige historie, om legendariske trompetister og ikke mindst om de mange oplevelser et liv som professionel trompetist giver.
Fortællingen serveres musikalsk med et smil på læben og et humoristisk glimt i øjet.
![]() |
|
Den musikalske fortælling kan enten være et selvstændigt arrangement, med en varighed af 1 – 2 timer, eller være et mindre indslag på ca. 30 minutter.
Arrangementet kan gennemføres med eller uden klaverakkompagnement.