APRIL 2015

HVEM SKAL TJENE PÅ DE ÆLDRE?

Det kan godt være, at Holger Mikkelsen, som formand for Voksenudvalget, slår fast, at det ikke er en spareøvelse, når et plejecenter og en del af hjemmeplejen skal i udbud, men den melding står i skærende kontrast til forventningerne om at spare mindst 1,4 mio. kr. ved manøvren. Ud over den kommunale besparelse skal det private firma, der vinder opgave presse et økonomisk overskud ud af området. For det er jo det, de private firmaer har fokus på: Økonomisk gevinst.

Jeg forstår godt, hvis de ældre og deres pårørende er bekymrede, og jeg forstår frustrationerne hos medarbejdere. Til gengæld forstår jeg ikke, hvorfor Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative tilsyneladende ønsker at gamble med de ældres velfærd og medarbejdernes trivsel.

Flertalsgruppen ønsker at bruge 700.000 kr. på selve udbuddet. Jeg vil så afgjort foretrække, at bruge pengene på bedre velfærd og flere medarbejdere.

Selvfølgelig kan der spares penge på ældreområdet. Selvfølgelig kan medarbejderne løbe hurtigere. Selvfølgelig kan vi presse de ældste medarbejdere ud og give plads til yngre og billigere kræfter. Spørgsmålet er bare, om det er det, vi vil? For Socialdemokraterne er svaret et klart og tydeligt: NEJ!

Hvem er det, der skal tjene på de ældre? Er det firmaet, der opererer fra et skattely i Luxemborg? Er det firmaet, der i kampen for at vinde udbuddet, bevæger sig på grænsen af konkurs?

De dårlige erfaringer fra andre kommuner står nærmest i kø.
Lad os beholde velfærden på kommunale hænder.


MARTS 2015

VOJENS VISER VEJEN

VISION VOJENS. En ny rundkørsel, flere sammenhængende stisystemer, et styrket rådhuscenter, ældreboliger, idræts- og foreningsaktiviteter, fokus på børnefamilier. Jo, der mangler i sandhed ikke visioner og ønsker, når det gælder udviklingen af Vojens.

Igennem måneder har en lang række borgere taget aktiv del i udarbejdelsen den plan, der skal bringe Vojens sikkert ind i fremtiden. I de forskellige arbejdsgrupper tegnes et billede af, hvordan

Vojens kan se ud om 30 eller måske 50 år, men der tegnes også et billede af, hvad der her og nu - og i mange tilfælde for få midler - kan gøre Vojens endnu mere attraktiv.

Vojens har, som mange andre byer, udfordringer i forhold til tomme butikslokaler og et vigende befolkningstal, men Vojens har også sine styrker. Let adgang til tog, bus og motorvej gør Vojens attraktiv for pendlere, og byen har med is-arena, motorsportsfaciliteter, idrætshaller og -baner et aktivt fritids- og foreningsliv.

Jeg glæder mig til, sammen de de to øvrige byrådsmedlemmer i styregruppen for Vision Vojens, at skulle fremlægge byudviklingsplanerne for byrådet inden sommerferien.

Der kommer til hvile et tungt ansvar på byrådet, for udviklingsplanerne hviler på et stort borgerengagement - et aktivt medborgerskab. Det kræver politisk handling.

I Haderslev Kommune skal vi udvikle og ikke afvikle. Vi skal styrke de tre centerbyer og de aktive landområder.

Fri mig for begrebet "Udkantsdanmark". Vi skal turde lægge planer for fremtiden, og vi skal arbejde for at realisere dem. Vi skal gribe mulighederne, når de er der.


FREBRUAR 2015

MUSIKSKOLE OG SKOLEBYGGERI.

Da det borgerlige flertal i Haderslev Byråd i januar valgte at stemme nej til et forslag om at undersøge muligheden for at lade musikskolen indgå i planerne for en ny folkeskole i Haderslev,skete det bl.a. med den begrundelse, at man ønskede at behandle alle fritidstilbud ens.

Umiddelbart er ønsket om ens behandling en meget sympatisk tankegang. Problemet er imidlertid, at tankegangen ofte blokerer for udvikling.

Tidligere har politikere ikke været bange for at forfordele enkelte tilbud. Derved er bl.a. isarenaen,stadion og Streetdome blevet en realitet. Senest er det lykkedes for ildsjæle i Gram at få skabt det økonomiske grundlag for etableringen af et motorikcenter. Tænk engang, hvis politikerne i detilfælde havde sagt: Nej! Alle skal behandles ens.

Formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, Allan Emiliussen, beskrev på byrådsmødetmusikskolens lokaler med ordene: "Vi kan næsten ikke være bekendt at tilbyde det til vores elever". Allan Emiliussen konstaterede samtidigt, at forslaget om at undersøge mulighederne for at tænke musikskolen ind i et nyt skolebyggeri, kom på tværs af kulturudvalgets planer.

Jeg vil opfordre Allan Emiliussen til at løfte sløret for de planer, kulturudvalget har for musikskolen. Det skylder han musikskolens mange elever og medarbejdere.

Enhver kommune er i følge lovgivningen forpligtet til at drive eller støtte en musikskole. Samtidigt pålægger folkeskolereformen skolerne at samarbejde med musikskolerne. Alene set i det lys bør vi som politikere arbejde for bedre vilkår for vores velfungerende kommunale musikskole.

Jeg efterlyser visioner fra det borgerlige flertal.


PRESSEMEDDELELSE AF 5. FEBRUAR 2015

SUNDHEDSCENTER I VOJENS

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har i aften drøftet forholdene omkring etablering afSundhedscenter Vojens i den gamle rådhusbygning. Etableringen er desværre blevet væsentligt forsinket, hvilket bl.a. har givet problemer i forhold til adgangsforholdene til centret samt ibrugtagning af dele af bygningen.

"Jeg er meget glad for, at vi i udvalget blev enige om uforbeholdent at beklage de gener, som den forsinkede færdiggørelse har påført borgere, lejere og medarbejdere.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage, og dermed ikke ændre noget ved, at huset er taget i brug, før det er helt færdigt, men det at udvalget beklager forholdene, ser jeg som en anerkendelse og imødekommelse af den kritik, der har været af forholdene i det nye sundhedscenter.

Personligt glæder jeg mig til den officielle indvielse af sundhedscentret senere i denne måned, men jeg glæder mig mest af alt til at se sundhedscentret blomstre og blive fyldt med liv. Det er et meget spændende projekt, som vi alle kan forvente os meget af".

På mødet drøftede udvalget også, om dele af den kommunale tandpleje samt den kommunale genoptræning skal konkurrenceudsættes.

"Fra socialdemokratisk side synes vi, den nuværende tandplejeordning, der udover kommunale tandplejeklinikker også rummer et godt samarbejde med tandklinikken i Gram, fungerer optimalt, og vi ser derfor ingen grund til at bruge ressourser på at arbejde videre med en eventuelkonkurrenceudsættelse. Vi har en ordning, vi kan være stolte af. Tilsvarende vælger vi også at holde os til forvaltningens indstilling og sige "nej tak" til konkurrenceudsættelse af den kommunale genoptræning."

På vegne af de socialdemokratiske medlemmer af Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.
Henrik Rønnow, Byrådsmedlem (A)


JANUAR 2015

MULIGHEDERNES KOMMUNE

Det lyder så fint, når borgmester H.P. Geil bruger sloganet "Haderslev - Mulighedernes Kommune", men på det forgangne byrådsmøde oplevede vi desværre, at mulighederne kan have trange kår i en kommune under H.P. Geils ledelse.

På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe stillede jeg forslag om at få undersøgt mulighederne for at tænke den kommunale musikskole ind i et kommende skolebyggeri i Haderslev.

Det borgerlige flertal valgte at gå imod forslaget på trods af, at der ikke var tale om at iværksætte et byggeri af en fælles folkeskole og musikskole her og nu, men blot et ønske om at undersøge ulighederne for et fælles byggeri.

I mine øjne står fordelene ved et fælles byggeri nærmest i kø. Vi kan få løst de lokalemæssige udfordringer for både Sønder Otting Skole og for musikskolen. Der vil være store økonomiske fordele både i forbindelse med opførelse og daglig drift, ligesom projektet vil åbne mulighed for at udvikle et spændende, kreativt miljø.

På byrådsmøde betegnede H.P. Geil mit forslag som politisk drilleri, og antydede, at forslaget var et led i en valgkamp. Beskyldninger som jeg på det kraftigste må tage afstand fra. Der er tale om et seriøst forslag om at se på muligheder i "Mulighedernes Kommune". Jeg må konstatere, at der er langt fra et slogan til den politiske virkelighed.

Hvis vi skal skabe udvikling i Haderslev Kommune, skal vi turde tænke på tværs af fagområder, på tværs af traditionelle skel, og vi skal turde gribe mulighederne, når de er der.


PRESSEMEDDELELSE AF 16. JANUAR 2015

MUSIKSKOLE OG SKOLEBYGGERI

Byg en ny skole for 0.-6. klassetrin i Haderslev og byg den, så den også kan blive hjemsted for Haderslev Musikskole.

Sådan lyder forslaget fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Haderslev. I flg. initiativtageren til forslaget, Henrik Rønnow, handler det populært sagt om at slå to fluer med et smæk.

"Der er akut behov for at finde en løsning på de massive indeklimaproblemer, der præger dagligdagen i de gamle skolebygninger på Buegade. Tilsvarende er der behov for at få løst lokaleproblemerne i Haderslev for musikskolen. Lokalerne på Christiansfeldvej er dybest set ikke egnede til musik", fastslår Henrik Rønnow

Løsningen på udfordringerne ligger i følge Henrik Rønnow ligefor. Det handler det om at tænke musikskolen ind i et nyt skolebyggeri.

"Byg en ny skole for 0.-6. klassetrin i Sydbyen. Indret skolens aula eller fællesrum, så det også kan bruges som øvelokale eller koncertsal og indret tilsvarende en række af undervisnings- og gruppelokalerne, så de også er velegnede til musikundervisning", foreslår Henrik Rønnow.

Også rent økonomisk er der i følge Henrik Rønnow mange fordele ved et fælles byggeri.

"Det koster kun få tusinde kroner ekstra pr. kvadratmeter at bygge et musiklokale frem for et traditionelt undervisningslokale, og selv om der skal bygges ekstra lokaler til eksempelvis musikskolens administration, så vil meromkostningerne ved et fælles byggeri være overkommelige. Den fælles anvendelse af lokalerne til skole og musik vil betyde, at udnyttelsesgraden af lokalerne vil blive meget høj. Lokalerne vil ganske enkelt være i brug fra tidlig morgen til sen aften. Det vil være en fordel for den daglige drift", mener Henrik Rønnow.

Endelig er der efter Henrik Rønnow's mening en række fantastiske sidegevinster ved ideen.

"Vi får en folkeskole, hvor de kreative fag helt naturlig vil blive styrket, og på sigt kan man forestille sig musik elitehold i stil med de idrætsklasser, der er blevet en stor succes på Sdr. Otting Skole."

For at sætte handling bag ideen fremsætter Henrik Rønnow, på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe, et medlemsinitiativ på det kommende byrådsmøde. Med medlemsinitiativet ønsker Henrik Rønnow at få udarbejdet et konkret oplæg til et byggeprojekt.

"Personligt havde jeg gerne set, at vi for længst havde taget hul på forhandlingerne om en ny skole i Sydbyen, for jeg synes, vi skylder børn, medarbejdere og forældre at finde en løsning. Vi må imidlertid acceptere, at borgmesteren først ønsker at diskutere emnet i forbindelse med budgetforhandlingerne senere på året.  Vi kan så passende benytte ventetiden til at få belyst mulighederne for en kombineret folkeskole og musikskole", slutter Henrik Rønnow.

Medlemsinitiativ til byrådsmødet den 27. januar 2015

Medlemsinitiativ vedr. udarbejdelse af rapport, der belyser mulighederne for opførelse af en ny folkeskole og musikskole i Haderslev.

Sagsfremstilling
Udvalget for Børn og Familier samt Byrådet har ved flere møder drøftet de nuværende fysiske rammer samt mulige udviklingsscenarier for Sønder Otting Skole. Drøftelserne har taget udgangspunkt i rapporten "Sønder Otting Skole - Rapport vedr. fysiske rammer og mulige udviklingsscenarier", udarbejdet af Spectras A/S i samarbejde med skoleledelsen på Sønder Otting Skole.

Ledelsen på Haderslev Musikskole har tilkendegivet, at man meget gerne ser, at der findes et alternativ til musikskolens nuværende lokaler på Christiansfeldvej evt. i form af en musik-/kulturskole indrettet i lokaler, velegnet til musik og andre kreative fag.

Indstilling
Børne- og Familieservice udarbejder en rapport, der belyser mulighederne for at etablere en musik-/kulturskole i forbindelse med opførelse af en ny skole for 0.-6. klassetrin i Sydbyen.

Rapporten skal være udarbejdet senest 1. juni 2015 hvorefter den forelægges Udvalget for Børn og Familier samt Byrådet.

Fakta:
Rapport vedr. Sønder Otting skole fremlagt for Udvalget for Børn og Familier samt Byrådet i juni 2014.
Rapport vedr. finansieringsmuligheder fremlagt for Udvalget for Børn og Familier i august 2014.
Temamøde vedr. Sønder Otting Skole i Byrådet i december 2014.

Socialdemokraterne ønskede i budget 2015 at afsætte midler til en ny skole.
Borgmesteren har tilkendegivet at han først ønsker at drøfte løsningsmulighederne vedr. Sønder Otting Skole i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2015.


OKTOBER 2014

SKADEKLINIK I HADERSLEV.

Som socialdemokratisk ordfører for Sundhed og Forebyggelse er jeg harm og frustreret over at se den måde, som Dansk Folkepartis to by- og regionsrådspolitikere tackler sagen om lukningen afskadeklinikken i  Haderslev på.

Det er politisk plattenslageri af værste skuffe. I bedste fald har de to politikere ikke sat sig ind i,hvad vi arbejder med i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse. I værste fald ødelægger demuligheden for at sikre et skadekliniktilbud - det vi i udvalget kalder en sundhedsklinik - i Haderslev.

Et samlet Udvalg for Sundhed og Forebyggelse arbejder på tværs af traditionelle politiske skel målrettet på at sikre et skadetilbud i Haderslev.

Vi har et godt forhold til Regionens Sundhedsudvalg og vi er i god dialog med såvel regionens politiske udvalg som forvaltning.

Der er en klar aftale mellem Haderslev Kommune og Regionen om, at der på forvaltningsniveau skal udarbejdes forslag til en mulig sundhedsklinik i Haderslev fra 2017. Dette arbejde er igangsat.

Derudover har vi fra Haderslevs side sagt, at vi gerne ser, at man finder en midlertidig ordning frem til sundhedscentret åbner i 2017.

En sundhedsklinik, drevet af region og kommune i fællesskab, kræver enten en lovændring eller en dispensation fra det nuværende lovgrundlag. Det arbejder, vi også på at sikre. Vi har derfor søgt om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Til dette foretræde repræsenteres udvalget af Preben Holmberg (V), Børge Kock (R) og Henrik Rønnow (S).

Hvis Dansk Folkeparti virkelig er så optaget af at sikre en skadeklinik i Haderslev, som deres læserbreve og presseomtale antyder, så kan jeg ikke forstå, hvorfor Thies Mathiesen på et regionsrådsmøde i juni 2012 stemte for, at Haderslev Sygehus - og dermed skadeklinikken – skulle lukke fire år før oprindelig planlagt. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor Peter Kofod Poulsen og Thies Mathiesen har tiltrådt den sygehusaftale som i flg. formanden for Sundhedsudvalget er en del af konstitueringsaftalen.

Jeg vil gerne opfordre Dansk Folkeparti til sammen med Udvalget for Sundhed og Forebyggelse atarbejde målrettet på at sikre en erstatning for den lukkede skadeklinik i Haderslev, men jeg beder om, at de pakker op om det arbejde, som et samlet udvalg står bag. I fællesskab tror og håber jeg, det vil lykkes at skabe godt tilbud til gavn for borgerne.


SEPTEMBER 2014

KÆMP FOR KULTUREN

KULTUR. Forleden kunne man i JydskeVestkysten læse, at formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, Venstremanden Allan Emiliussen, ser sig selv primært som byrådspolitiker fremfor som udvalgspolitiker. Det syn bekymrer mig. 

Kultur- og Fritidsområdet er presset og præget af tidligere tiders nedskæringer. Derfor er området afhængig af at have en formand, der vil kæmpe for området også i forhold egne partifæller. 

Jeg bliver bekymret, når jeg kan konstatere, at Allan Emiliussen fastholder, at han ikke vil støtte domsognets sommerkoncerter eller fastholde Udviklingspuljen indenfor kulturområdet.

Bekymret fordi Haderslev Kommunes kulturliv derved bliver væsentligt forringet.

Indenfor kulturområdet er "noget for noget"-princippet meget udbredt. Mange fonde og virksomheder støtter gerne kulturen, men de stiller ofte krav om, at kommunen tilsvarende yder tilskud. Da vi i sin tid oprettede Haderslev Sangakademi skete det med støtte på kr. 75.000 fra Udviklingspuljen. Den støtte udløste et bidrag på kr. 200.000 fra Det Obelske Familiefond samt støtte fra private virksomheder. Sangakademiet har i dag en årlig omsætning på langt over en halv mio. kr. Der er skabt arbejdspladser og dermed skatteindtægter. 

Nedlæggelse af Udviklingspuljen hæmmer muligheden for at hjælpe nye projekter på vej. Det forringer vilkårene for kulturlivet og gør kommunen fattigere.

Derfor skal der lyde en klar opfordring til Allan Emiliussen: Kæmp for kulturen. Den beriger os og skaber udvikling i vores kommune.


SEPTEMBER 2014

ER DET ERHVERVSVENLIGT?

ANLÆG "Vi skal sikre både store og små virksomheder gode vilkår for udvikling". Sådan lyder borgmester H.P. Geils vision for erhvervslivet i indeværende byrådsperiode.

I sit oplæg til budget for 2015 lægger borgmesteren op til drastisk reduktion i kommunens anlægsbudget. I forhold til de foregående år reduceres anlægspuljen med ca. 100 mio. kr. Det betyder i runde tal tab af ca. 100 arbejdspladser indenfor bygge- og anlægsbranchen. Er det erhvervsvenlighed?

Kan en skattelettelse på under 30 kr. pr. borger om måneden og en hastig gældsafvikling rette på på det?

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt der er behov for at bruge penge på eksempelvis renovering eller nybyggeri af kommunale ejendomme i Haderslev Kommune, stiller jeg mig gerne til rådighed for en guidet tur. Mange - alt for mange - af vores skoler og børnehaver trænger til mere end en kærlig hånd.

Ved at renovere og bygge nyt skaber vi ikke blot bedre vilkår børn og medarbejdere i skoler og børnehaver, men vi sikrer samtidig både store og små virksomheder gode vilkår for udvikling.


SEPTEMBER 2014

HADERSLEV PÅ VEJ MOD DANMARKSREKORD.

Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti er godt på vej til at sætte danmarksrekord i kommunal gældsafvikling i Haderslev og de ønsker samtidig at belønne borgerne med en skattelettelse.

Problemet er blot, at Haderslev Kommune samtidig risikerer at sætte danmarksrekord i at have de mest nedslidte skoler og børnehaver for slet ikke at tale om danmarksrekord i at have færrest lærere og pædagoger i institutionerne.

Mange bygninger er så nedslidte, at de knap er egnede til børnepasning eller undervisning. Indeklimaet er elendigt og samtidig er medarbejderene ekstremt pressede. 

Flertalsgruppen i Byrådet i Haderslev Kommune vil ikke afsætte midler til forbedring af vores institutioner. Til gengæld gennemførte de i juni måned en besparelse på yderligere 3,5 mio. kroner indenfor børneområdet.

Jeg vil kæmpe for bedre vilkår for børn og medarbejdere og kæmpe for forbedringer af de bygninger, de skal opholde sig i.

Jeg anbefaler en langsommere gældsafvikling og siger nej til en latterlig skattelettelse på under 30 kr. pr. måned. Til gengæld siger jeg ja til at investere i vores børns vilkår.


SEPTEMBER 2014

FORSTÅ DET, HVEM DER KAN.

Vi var mange, der havde svært ved at forstå Dansk Folkepartis fire byrådsmedlemmers handlinger, da den såkaldte Moske-sag rasede i Haderslev tidligere på året. I byrådssalen stemte DF for det forslag, der banede vejen for en ny moske i Haderslev, men få dage senere slog partiet i stort opsatte annoncer fast, at de sandelig ikke ville have en moske i byen.

På byrådsmødet i august brugte Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti en del tid på at forklare, at han bestemt ikke ønsker købe kunst for offentlige midler. Ikke desto mindre stemte han få minutter senere for et forslag om at bruge kommunale penge på udsmykning af SE Arenaen i Vojens.

Jeg spørger bare – er det troværdig politik?


AUGUST 2014

SKAL SPAREKNIVEN SVINGES?

I nyhederne på Radio Syd torsdag den 20. august kl. 15.30 garanterede borgmester H.P. Geil i forbindelse med en række spørgsmål om Haderslev kommunes budget for de kommende år, at det ikke bliver nødvendigt at svinge sparekniven i Haderslev Kommune.

Denne garanti står i skærende kontrast til de besparelser på 10 mio. kr. hvert af de følgende fire år, som byrådsmedlemmerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative gennemtrumfede på Byrådsmødet i maj. På de efterfølgende udvalgsmøder i juni udmøntede flertalsgruppen besparelserne og svang bl.a. sparekniven over skole- og dagstilbudsområdet samtidig med at de forringede forholdene for de ældre i kommunen.

Der er god grund til at spørge borgmester H.P. Geil om hans udtalelse til Radio Syd står ved magt og om det så betyder, at de planlagte besparelser trækkes tilbage eller om udtalelsen bare var en ualmindelig dårlig måde at forsøge at dække over, at flertalsgruppen for længst har svunget sparekniven.

Jeg ser frem til at høre borgmesterens svar.


APRIL 2014

IMAGEPROBLEM KAN BLIVE TIL FORKLARINGSPROBLEM

På byrådsmødet i marts vedtog det borgerlige flertal en økonomisk plan for de næste fire år. Målet er klart: Der skal spares, de offentlige udgifter holdes nede og gælden afvikles.

Den målsætning er svær at være uenig i. Uenigheden opstår, når planen skal ændres til praksis.

Den borgerlige økonomiske plan byder på en hidtil uset nedskæring af det kommunale anlægsbudget. Spørgsmålet er om det borgerlige flertal på forhånd har undersøgt, hvad der over de næste fire år, blot som et minimum, skal udføres af offentlige anlægsopgaver?

Vi får med stor sandsynlighed behov for at udvide antallet af plejehjemspladser i kommunen. Derudover er en del af vores skoler og daginstitutioner så nedslidte, at de nærmest må betegnes som ubrugelige. Disse kendsgerninger er vi nødt til at se i øjnene. Her skal der handles. Det drejer sig om nødvendige anlægsopgaver.

Samtidig med den voldsomme nedskæring på anlægsbudgettet, lægger det borgerlige flertal op til skattelettelser. Mener det borgerlige flertal virkelig, at den kommunale økonomi er så sund og kommunen så veldrevet, at der kan spares drastisk på anlægsudgifterne samtidig med at der deles penge ud gennem skattelettelser?

På byrådsmødet blev skattetrykket i Haderslev Kommune omtalt som værende et imageproblem for kommunen.

Jeg forudser, at det borgerlige flertal, med den fire årige økonomiske plan, ændrer dette imageproblem til et forklaringsproblem. Hvordan vil det borgerlige flertal forklare borgerne, at der ikke er penge til skoler og plejehjem, men penge til skattelettelser.

Jeg fortrækker så afgjort velfærd frem for skattelettelser.


APRIL 2014

SKADEKLINIK - NATURLIGVIS!

SKADEKLINIK. Som medlem af Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, er det med glæde, jeg kan konstatere, at der i udvalget nu er politisk enighed om, at der er behov for en skadeklinik i Haderslev, også efter at sygehuset lukker senere på året.

Det har længe været på tale at indrette en skadeklinik i det nye sundhedscenter, der efter planen står færdig i 2017, men det er klart, at Haderslev ikke bør stå uden skadeklinik i de tre år, der går, fra sygehuset lukker og til et nyt sundhedscenter står færdig.

Meget taler for behovet for en skadeklinik. Alene det faktum, at der på årsbasis er godt og vel 4.500 henvendelser til den nuværende skadeklinik, taler sit tydelige sprog.

Man kan med rette spørge politikerne i Regionsrådet, om det er rimeligt, at så mange mennesker fremover skal køre til skadestuen i Aabenraa for at blive behandlet. Er det det vi mener, når vi taler om ”det nære sundhedsvæsen”?

Lad os bevare en skadeklinik i Haderslev. Lad os udbygge den, så den kan rumme mere end akut behandling. Det er sund fornuft – også i økonomisk henseende.

Jeg ser frem til, at vi om kort tid skal have forhandlinger med Regionen om skadeklinikken i Haderslev. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog, hvor det handler om at se muligheder frem for begrænsninger.


PRESSEMEDDELELSE AF 8. NOVEMBER 2013:

Ny forening skal sikre flere koncerter i Haderslev Kommune.

Der mangler musik i Haderslev, mener trompetist Henrik Rønnow. Men den garvede musiker har en plan, der kan sikre langt flere koncertoplevelser i Haderslev Kommune og dermed gøre kommunen mere attraktiv.

Der er masser af gode kræfter i Haderslev, der ønsker at sikre et rigere kulturliv i kommunen. Mange af ildsjælene står imidlertid alene. Derfor foreslår Henrik Rønnow, der er trompetist hos SMUK, administrativ leder af Haderslev Sangakademi og byrådskandidat for Socialdemokraterne nu, at kræfterne bliver forenet.

”Sammen er vi stærke” lyder den centrale vending i forslaget, der i sidste ende skal give borgerne flere koncerter at vælge imellem, styrke kulturen i kommunen og gøre Haderslev Kommune til et bedre sted at bo. Helt konkret foreslår Henrik Rønnow, at der bliver lavet én samlet organisation eller forening, der sikrer, at borgerne får flere koncerttilbud.

- Hvis der kommer et fælles udspil, er det nemmere for politikerne at sige. ”Ja, det er det, vi vil satse på”, siger Henrik Rønnow og tilføjer, at fordelene ved én samlet organisation er mange. Organisationen vil blandt andet kunne opnå større synlighed og større omsætning, ligesom den vil være attraktiv for sponsorer, mener Henrik Rønnow.

- Der er mange, der gerne vil arrangere koncerter i Haderslev, men til de koncerter, der bliver holdt i Haderslev, er det ofte svært at sælge billetter. Det er svært for en mindre koncertarrangør at få synlighed omkring en enkelt koncert, fordi det er dyrt at markedsføre et enkelt arrangement. Det er svært at få en sund økonomi omkring koncerterne, forklarer den erfarne musiker.

- Som det er nu, er der for mange aktører på banen. Det gør det også svært at tiltrække sponsorer til de enkelte arrangementer, fortsætter han.

Hvordan den nye forening skal etableres, har Henrik Rønnow også et bud på.

- Der er i kommunens budget afsat 1 mio. kroner til en eventpulje. Jeg vil foreslå, at en del af disse midler bruges til at sikre ansættelsen en leder til den nye organisation. En professionel leder er nødvendig for at opbygge en stærk organisation og for at samle de mange gode kræfter. Derudover er jeg sikker på, at erhvervslivet gerne vil være med. Erhvervslivet støtter på fornem vis op om eksempelvis Kløften Festivalen. Jeg er sikker på, at de også gerne støtter en generel kulturel udvidelse i Haderslev Kommune, lyder det fra Henrik Rønnow.

Han understreger, at den nye, stærkere organisation ikke skal bygges op fra bunden og nævner folk fra Kløften Festivalen, Musikforeningen og Jazzfestivalen som oplagte aktører i den nye organisation. På den måde vil der fra begyndelsen være masser af knowhow, sponsorer, frivillige og erfaring samlet.

- Vi skal ikke opfinde noget nyt, men derimod bygge på alt det, vi har. Fundamentet skal være alt det, vi ved virker, slår Henrik Rønnow fast og henviser til Haderslev Sangakademi som beviset på, at modellen virker. Sangakademiet er bygget op om det unikke kormiljø i Haderslev Domkirke, og har blandt andet sikret nyt fokus på sangen i Haderslev Kommune.

Står det til Henrik Rønnow, skal en ny forening for kultur i Haderslev se dagens lys i 2014.

- Jeg vil meget gerne arbejde for at sikre et politisk flertal for forslaget om at bevilge penge til projektet, slår Henrik Rønnow fast. Vi står med et kæmpe potentiale for at skaffe koncerter til Haderslev Kommune, uanset om det så er på Månen, i Skatercity, på en ny udendørs scene i Kløften, i Harmonien, ved Gram Slot eller andre steder i kommunen. Det handler bare om at se mulighederne, slutter Henrik Rønnow.

Kort om eventorganisationen

Ofte må borgere i Haderslev Kommune køre til Kolding eller Sønderborg, hvis de vil til koncert. Det kan en ny eventorganisation lave om på, mener Henrik Rønnow.
Ifølge ham skal foreningen:

  • arrangere koncerter
  • hjælpe Kløften Festivalen og alle de øvrige foreninger og aktører
  • stå for opførelsen af en permanent udendørs scene i Kløften
  • tiltrække sponsorer/servicere sponsorer
  • sikre en politisk opbakning
     

Der er mennesket til forskel.

Som en kommentar til anklagerne om dårligt arbejdsklima hos ISS siger Venstres Jesper Andreasen i flg. JV den 03.10. at "Kommunen skal ikke blande sig i, hvordan de udliciterede rengøringsopgaver bliver udført, men kun sikre sig, at man får den kvalitet, der bliver betalt for".

Jesper Andreasens holdning er udtryk for en total mangel på vilje til at tage et socialt ansvar.

I jagten på effektivitet, rationalisering og økonomisk gevinst må kommunen ikke tilsidesætte sit naturlige ansvar i forhold til medarbejdernes trivsel, hvis opgaver udliciteres.

Det handler både om et socialt ansvar og om sund fornuft. For en nedslidt medarbejder er de personlige omkostninger store. For kommunen er en nedslidt medarbejder en omkostning.

Det handler ikke kun om kvaliteten af det arbejde, der udliciteres, men også om hvordan det udføres.

Der er mennesket til forskel.

 


Et naturligt spørgsmål

Når man læser de to V-politikere, H.P. Geil og Jesper Andreasens indlæg i JV den 11. september vedr. erhvervspolitikken i Haderslev Kommune, skulle man tro, de repræsenterer hvert sit parti.
H.P. Geil ser positivt på de tiltag, som et enigt Økonomiudvalg har vedtaget. Jesper Andreasen derimod kritiserer især borgmester Jens Christian Gjesing og hans socialdemokratiske partifæller for gøre livet surt for erhvervslivet. Det er derfor naturligt at spørge: Hvad er egentlig Venstres politik, når det gælder forholdet for erhvervslivet?

Andreasen glemmer det, som Geil husker, nemlig at erhvervspolitikken er besluttet af et enigt Økonomiudvalg og et enigt byråd. I stedet for at være ude med riven skulle Andreasen hellere trække i arbejdstøjet og bakke op om de beslutninger, hans parti har været med til at vedtage. Erhvervslivet skal have opbakning fra politikerne. Erhvervslivet har ikke brug for politisk mudderkastning.

 


Find den rette plads

Under overskrifter "Stolt ung liberalist" udtrykker den unge Venstre byrådskandidat, Camilla Eva Jørgensen, i et læserbrev i JV den 15. september, glæde over det danske uddannelsessystem. Hun konstaterer, at vi i Danmark har fri uddannelse og et godt SU-system. Hun lovpriser, at det ikke er forældrenes indkomst, der afgør, hvor langt man kommer i livet.

Kære Camilla, jeg er ked af at konstatere, at du har valgt at stille op for det forkerte parti. For netop Venstre er jo ikke afvisende overfor brugerbetaling på uddannelsesområdet. De nøjes med at konstatere, at tiden endnu ikke er moden. Samme holdning gælder for sundhedsområdet. Her afviser Venstre ikke brugerbetaling for f.eks. lægebesøg.

Lige ret til uddannelse og sundhedsydelser er nogle af grundpillerne i den danske velfærdsmodel. Og det er kerneværdier her hos os Socialdemokrater.

 


Hatten af for de offentligt ansatte

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være sammen med en flok lærere og skoleledere. De var alle dybt engagerede i deres arbejde, men mange gav udtryk for frustration over de krav, og ikke mindst de nedskæringer, de ofte bliver mødt med.

Tilsvarende har jeg mødt andre offentlige ansatte, der føler sig mødt med mistillid. De bliver ofte mødt med den holdning, at deres arbejde kan udføres lang bedre og billigere af private firmaer. Udlicitering er et mantra for mange.

Jeg er overbevist om, at medarbejderne i det kommunale system, på lige fod med deres kolleger på det private arbejdsmarked, gør deres yderste for at leve op til det, der forventes af dem.

Den offentlige sektor skal være effektiv og rentabel, men lad os vise de enkelte medarbejdere tillid og give dem arbejdsro. Lad os møde dem konstruktivt og med åbenhed og anerkendelse.

Enhver medarbejder – offentlig eller privat – fortjener at blive mødt med respekt.
 


Tag bussen – hvis den da kører!

Godt og vel 7.000 børn og unge i Haderslev Kommune har fået en velfortjent gave: Et gratis buskort. Det har byrådet valgt at give dem, og den beslutning kan jeg bestemt ikke være uenig i.

Der er imidlertid mange, der ikke rigtig får glæde af gaven. For hvis man bevæger sig lidt uden for kommunens tre største byer, så kniber det flere steder med at kunne benytte den offentlige trafik.

I Vedsted bor der mange børn og unge. Hvis et barn herfra Vedsted går på en uddannelsesinstitution i Haderslev (15 km), og får fri kl. 14.30 – så kan barnet først være hjemme to timer senere. I weekenden kører der slet ingen busser mellem Vedsted og Haderslev. Disse forhold gør det stort set umuligt for børnene at benytte de mange fritidstilbud, der er i kommunen. Lignende forhold ses i andre lokalsamfund.

Politikerne bør kigge på busplanerne og søge at skabe bedre balance mellem land og by. Derved kan gaven blive til glæde for alle.

 


Kultur i Haderslev

Arrangørerne bag Kløften Festivalen viser vejen. De formår at skabe en unik musikbegivenhed ved at forene erhvervsliv, sponsorer og frivillige. De driver en sund virksomhed, der i høj grad beriger Haderslev.

Men Haderslev har brug for mere end en årlig festival. Kommunen har brug for et generelt løft indenfor den rytmiske musik.

Haderslev kommune og mange virksomheder har længe været en del af Kultur i Syd, men alt for mange kulturarrangement er gået uden om Haderslev og i stedet havnet i Sønderborg.

Politikerne skal ikke drive kulturlivet, men det er politikernes ansvar at skabe rammerne for et rigt kulturliv.

Lad os forene kræfterne - politisk, økonomisk og administrativt.

Lad os undersøge mulighederne for en permanent udendørsscene i Damparken, i Kløften eller på Gravene. Undersøge mulighederne for et regionalt spillested og for liv på Månen.

Lad os skabe Kultur i Haderslev.
 


Kunne Grundtvig mon slå kineserne?

Karakterer, Pisaundersøgelser og nationale tests. Vores børn bliver målt, vejet og sammenlignet. Selv TV melder sig på banen og sammenligner danske skolebørn med kinesiske.

Blå blok tordner mod skolerne og forlanger forbedringer, mere kateterundervisning og mere disciplin.

Det er på tide, at vi stopper denne hetz mod skolerne.

Haderslev Kommune har takket være Haderslev Reformen en skolestruktur, der er formet til fremtiden.

Lad os give skolelederne og lærerne ansvaret for at fylde rammerne ud. Lad os give dem arbejdsro og lad os stole på, at de kan løfte opgaven.

Lad dem skabe den bedste skole for børnene i vores samfund. Lad dem give vores børn viden, holdninger, indsigt, kreativitet og forståelse for demokrati og samhørighed. Lad dem skabe en ny Grundtvig.

Jeg er ligeglad med, om vores børn kan slå kineserne. Jeg ønsker børn, der kan videreføre og udbygge et demokratisk, solidarisk, dansk velfærdssamfund.

Søvejen 9, Vedbøl | 6500 Vojens | Tlf. 7554 5577 | Mobil 2022 0577 | hr@trompetmusik.dk