CD'er
Henrik Rønnow er ophavsmand til udgivelserne
"Lad det klinge ...." og "Sound the Trumpet".
Begge CD'er er indspillet i Haderslev Domkirke.
"Lad det klinge...."
Vor Frue Cantori Pris kr. 60,- |
"Lad det klinge...." er en omfattende og ambitiøs cd-produktion, der er sat i værk ud fra ønsket om at sætte julens salmer i et nyt lys. Forbilledet er den engelske tradition for kombination af kor, messinginstrumenter, slagtøj og orgel. Til projektet har komponisterne Mogens Andresen og John Frandsen skrevet nye markante koralbearbejdelser over "danske" julesalmer.
I koralbearbejdelserne er der lagt stor vægt på det instrumentale. Valget af salmer hviler tekstligt på "De ni læsninger".
Cd'ens cover er præget af et maleri af Haderslev-kunstneren Karl-Johan Berkwill. Cd'ens booklet er på 16 sider, rigt illustreret og med en fyldig præsentation af projektet og de medvirkende.
"Lad det klinge...." er blevet modtaget med begejstring af såvel anmeldere som publikum, og projektets store alsidighed bliver ofte fremhævet som noget særligt.
Danmarks Radio præsenterede ved udgivelsen "Lad det klinge…." som "den mest helstøbte danske juleproduktion".
Cd’en "Lad det klinge...." indeholder i alt 16 værker:
Vær Velkommen Herrens År - Nu vil vi sjunge og være glad (v. 1-4) - Op, al den ting, som Gud har gjort - Den yndigste rose er funden - Blomstre som en rosengård - En rose så jeg skyde - Maria hun var en jomfru ren - Et barn er født i Betlehem - Fra himlen højt kom budskab her- Lad det klinge sødt i sky - En sød og liflig klang - Julen har englelyd - Venner! sagde Guds engel blidt - Kimer, I klokker - Nu vil vi sjunge og være glad (v. 5-9) - Dejlig er Jorden
"Sound the Trumpet"
![]() |
Medvirkende:
Optaget i Haderslev Domkirke okt. 2001
Pris Kr. 80,- |
"Sound the Trumpet" er indspillet i Haderslev Domkirke og indeholder barok- og renæssancemusik af bl.a. Telemann, Albinoni, Händel, Purcell og Martini arrangeret for piccolotrompet og orgel. Flere af værkerne har Inga Lindmark og Henrik Rønnow arrangeret specielt til denne indspilning. Det gælder bl.a. Händels virtuose "The Arrival of the Queen of Sheba", Albinonis berømte "Adagio", Slesvigske Fodregiments gamle parademarch "Prins af Hessen" samt Jeremiah Clarkes "Prins Jørgens March". "Sound the Trumpet" indeholder tillige større barokkoncerter og en række renæssancedanse.
Med udgivelsen af "Sound the Trumpet" føjes endnu et kapitel til det rige musikmiljø omkring Haderslev Domkirke.
"Sound the Trumpet" indeholder følgende værker:
G. Martini: Toccata | Arr. Marie-Claire Alain |
Tomaso Albinoni: Koncert i d-mol | Arr. Marie-Claire Alain |
Tomaso Albinoni: Adagio i g-mol | Arr. I. Lindmark / H. Rønnow |
G. Ph. Telemann: Tre heroiske Marcher | Arr. Marie-Claire Alain |
Claude Gervaise m. fl.: Syv renæssancedanse | Arr. I. Lindmark / H. Rønnow |
Henry Purcell: The Queen's Dolour | Arr. Jean Thilde |
G. Ph. Telemann: Koncert i Bb-dur | Arr. Jean Thilde |
Ukendt komponist: Prins af Hessens March | Arr. I. Lindmark / H. Rønnow |
G.F. Händel: The Arrival of the Queen of Sheba | Arr. I. Lindmark / H. Rønnow |
Jeremia Clarke: Prins Jørgens March | Arr. I. Lindmark / H. Rønnow |