Skip to main content

Trompetist Henrik Rønnow

Fra Marmorkirken og Grundtvigskirken i København over Viborg og Haderslev Domkirker til de mindste landsbykirker.  Trompetist Henrik Rønnow har optrådt over hele landet - som solist eller med et af sine ensembler. Han har markeret sig indenfor den klassiske genre gennem talrige kirkekoncerter og kammerkoncerter og har spillet med en lang række professionelle orkestre og ensembler.

Henrik Rønnow er blandt de få, der har piccolotrompeten som sit primære instrument. Han forstår både at udnytte instrumentets humørfyldte lethed og stemningsfyldte dybde. Piccolotrompeten mestrer gennem sin brillante klang at byde sjælen op til dans. Samtidig er piccolotrompet og orgel to instrumenter, der klæder hinanden, mens kirkerummet skaber en perfekt ramme, der får tonerne til at vokse til noget mere end musik.

Trompetist Henrik Rønnow er uddannet på Det Jydske Musikkonservatorium i Århus. I 1989 blev han ansat som trompetist ved Slesvigske Musikkorps i Haderslev.

Efter 34 år valgte Henrik Rønnow i 2024 at stoppe som musiker ved Forsvaret for at hellige sig sin koncertvirksomhed og opgaver som freelancemusiker. 

Henrik Rønnow udgav i 1997 den meget anmelderroste CD’en "Lad det klinge...." og i 2001 CD'en "Sound the Trumpet". Begge CD'er er indspillet i Haderslev Domkirke.

Henrik Rønnow er medlem af "Solistforeningen af 1921".

Organist Vibeke Astner

Uddannet Koncertsolist i Solistklassen ved Conservatorium van Amsterdam og organist og kantor fra Det Kgl. danske Musikkonservatorium. 

Efterspurgt solist og kammermusiker ved koncerter i ind-og udland. Har indspillet 8 anmelderroste cd’er. Optræden i DR/ P2. 

Prisvinder ved P2’s kammermusikkonkurrence. 

Organist ved Skt. Lukas kirke, Aarhus. Underviser  i orgel på Det Jyske Musikkonservatorium. 

Sopran Lykke Appelon

Sopranen Lykke Appelon debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i februar 2023 hos Henriette Bonde-Hansen. 

Siden da har Lykke Appelon bl.a. sunget sopranpartiet i Mozarts Requiem med Haderslev Drengekor, Couperins Leçons de ténèbre i Aarhus Domkirke, Brahms Requiem med Vokalensemblet GAIA, Mendelsohns Hör mein Bitten i Aarhus Domkirke og i Risskov kirke og synger til jul Juleoratoriet med Aarhus Bach-selskab. 

Sammen med SAGA Vokalensemble opførte Lykke Appelon i sommer det yderst krævende moderne a cappella værk for fire kvindestemmer love fail af David Lang på Den Fynske Opera. 

Lykke Appelon er desuden sopran i Aarhus Domkirkes kantori og 1. sopran på assistentlisten i operakoret på Det Kongelige Teater og på Den Jyske Opera, hvor hun i år har medvirket i Mozarts Tryllefløjten og Puccinis Tosca.

Sammen med organist og domkantor Anne Agerskov har Lykke Appelon for nyligt optrådt med italienske madrigaler for Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.